Fem historiske
• Heinrich Himmler om holocaust. SS-Reichsführeren taler 4. oktober 1943 til SS-officerer og dokumenterer ideen bag masseudryddelsen af jøderne. Billedsiden består af teksten på henholdsvis tysk og engelsk. Søg: Himmler. • Zapruder-filmen. Den lydløse 8 mm farvefilm af amatørfotografen Abraham Zapruder, der dokumenterer mordet på John F. Kennedy. Filmen blev brugt af The Warren Commission. Søg: Zapruder. • Månelandingen i 1969. Optaget fra tysk tv. Dårlig billedkvalitet. Søg: apollo moonlanding. Se også parodien på månelandingen ved at søge: moontruth. • Mordforsøget på Reagan. Klippet er 3 minutter og 34 min. langt og viser – modsat de klip, vi kender fra tv – det efterfølgende kaos og forvirring. Søg: Reagan attempt. • 11. september. Amatørvideo af George W. Bush's besøg på Emma E. Brooker Elementary School, hvor han midt i undervisningen får informationen om terrorangrebet og lader, som om han læser i børnebogen ’My Pet Goat’. Søg: georg bush emma. Syv ’kulturelle’ • John Cleese holder tale ved kollega Graham Champmans begravelse i 1989 og benytter sig undervejs både af ordene ’shit’ og ’fuck’. Eric Idle synger: ’Allways Look on the Bright Side of Life’. Den rigtige måde at blive begravet på. Søg: ’Graham funeral’. • Star Wars Kid. Den overvægtige canadiske skoledreng giver den gas som Jediridder og ser – trods voldsomme anstrengelser – utrolig ufarlig ud. En klassiker inden for viral video. Søg: Star Wars Kid. • Dvinski Clan Le Parkour. Russer i betonmiljø med sindssyge evner udi manisk klatring på husmure, får stuntmen til at ligne tøsedrenge. Go home, Hollywood. Dette er internetekspert Steven Snedkers yndlingsklip. Søg: Dvinski Clan Le Parkour. • Pokémonvideo. To overgearede teenagedrenge leger rå fyre til Pokémonsoundtracket. Søg: pokemon theme song. • Hemmelig Rolling Stones klip. Klip fra den sjældent viste film om Rolling Stones ’Cocksucker Blues’. Søg på filmtitlen. • Stiv James Brown. James Brown deltager i et interview på amerikansk tv, mens han er påvirket af alkohol og/eller stoffer. Bryder ud i sang. Søg: James Brown drunk. • Paris Hilton sex video. Der går rygter om, at Hiltonarvingen selv har sendt den omdiskuterede video på nettet for at tiltrække opmærksomhed. I forbindelse med udgivelsen af sin plade har hun samarbejdet med YouTube. Søgeord: Paris Hilton sex tape. Du skal registrere dig som bruger af YouTube for at se klippet.





























