I dag var seks kommuner ramt af strejkende pædagoger eller forældre, der blokerede deres børns daginstitutioner.
I morgen er det 11 kommuner: Stevns, Frederikssund, Viborg og Rødding blot for at nævne nogle. Og intet tyder på, at uroen vil lægge sig i den kommende tid. Der er udsigt til yderligere nedskæringer. Der skal tilsyneladende spares en milliard mere i kommunerne. Det viser foreløbige tal, som Kommunernes Landsforening (KL) for første gang har samlet for at få et overblik over situationen. De endelige tal kendes først, når alle kommunerne har lavet budget inden 15. oktober.



























