En lang rejse er slut for kejserinde Dagmar.
78 år efter sin død i Danmark er hun blevet genbegravet i Peter og Paul Katedralen i Sankt Petersborg. Med bønner, sang og velsignelser blev hendes kiste sænket ned i graven ved siden af zar Alexander III.



























