Muslimsk kritik af Løkke

Lars Løkkes kommentarer om imamers spaltede tunger skaber utilfredshed blandt muslimer.
Lars Løkkes kommentarer om imamers spaltede tunger skaber utilfredshed blandt muslimer.
Lyt til artiklen

Når indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bruger ordet imam som et udfald mod Århus-borgmester Nicolai Wammen (S) slår han dermed også fast, at imamer og tvetungethed er to forbundne størrelser. Det mener en række muslimske organisationer og netværk, som beklager, at imamer bliver blandet ind i regeringens politiske slagsmål med landets kommuner. Lars Løkke Rasmussen (V) sammenlignede i går den århusianske borgmester med ” forårets imamer og deres spaltede tunger.” »Jeg synes, at udtalelsen er helt absurd, for det er en måde at fastholde den kategorisering og dæmonisering, som imamerne blev udsat for under karikaturkrisen. Og det har ikke noget med den her sag at gøre,« siger Sherin Khankan, som er forkvinde for Forum for Kritiske Muslimer med omkring 100 medlemmer.

Malplaceret udtryk
Hun finder sammenligningen yderst uheldig.

»Lars Løkke kæder tvetungethed og imamer sammen, som om at det er uløseligt forbundne størrelser. Det er ret problematisk,« siger hun.

Også fra The Network, som er et netværk af unge akademikere med muslimsk baggrund, lyder der kritik af Lars Løkke Rasmussens sammenligning.

»Jeg synes, at det er et malplaceret udtryk. Når det drejer sig om politisk mudderkast, bliver der sagt meget, så det er jo ikke til at vide, om han mener det. Men det er beklageligt at blande nogle imamer ind i en sag, som de ikke har noget med at gøre,« siger Imran Hussain fra netværket.

Afslappet Khader

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her