Naturen må vige for nye motorveje

Hvis den fredede Gudenådal havde ligget i England eller Holland, var den næppe kommet til at se ud som på billedet. Men nu er det et sandsynligt scenarie, når Folketinget om kort tid endeligt skal afgøre Danmarks længste asfaltkontrovers og finde ud af, præcis hvor Århus-Herning-motorvejen skal køre nord om Silkeborg. Konsulentfirmaet Cowi har udarbejdet en ’International sammenligning af niveauet for miljøbeskyttelse i forbindelse med større vejanlæg’. Og rapporten konkluderer, at Danmark halter bagefter England og Holland, og i nogen grad også Sverige. England er det land, der samlet tager mest hensyn til miljøet: Cowi peger på en case, hvor man har opsat støjværn på en hel motorvej, fjernet den gamle vej og sidst, men ikke mindst: anlagt en tunnel for at skåne et naturområde. Tunnel under Gudenåen En tunnel er netop, hvad modstanderne af en motorvej over Gudenåen har foreslået for at minimere generne for Danmarks bedst bevarede smeltevandsdal. Men løsningen er hidtil blevet afvist som for dyr af både lokal- og landspolitikere. I Holland er der også planlagt tunneler under vådområder. Landet har generelt en holdning om, at motorveje er nødvendige for at effektivisere menneskers og varers bevægelighed – til gengæld accepterer man høje omkostninger til at afværge skader på naturen eller til at skabe ny natur. Holland har også mere restriktive støjkrav end Danmark. Sverige har mange fællestræk med Danmark, men har dog i modsætning til os konkrete miljømålsætninger i trafikpolitikken, som vejinvesteringerne holdes op imod. Danmark fremhæves i Cowirapporten for at være god til at inddrage mange aktører og undersøge mange alternativer – i høringsprocessen. Vi opfylder også EU’s krav om at lave faunapassager til for eksempel hasselmus og sjældne frøer. Men det eneste sted, hvor vi i den konkrete udmøntning af vejen ligger over de andre lande, er ved behandling af vejoverfladevand. Det skyldes primært, at vi anvender langt mere af vores grundvand som drikkevand, end de andre lande gør. Silkeborgsag til EU Danmarks Naturfredningsforening mener, at rapporten »endnu engang viser, at den danske selvglæde i miljøspørgsmål hviler på falske forudsætninger«. Afdelingsleder i foreningen, Michael Leth Jess, siger: »Dansk trafikpolitik befinder sig i en tidslomme og handler i relation til miljøet til nød om at pynte på projekternes skadeeffekter«. Han peger på, at også Norge bygger vejtunneler af hensyn til miljøet, blandt andet på E39 i Kristiansand. Danmarks Naturfredningsforening vil indbringe Silkeborgsagen for EF-domstolen, hvis Folketinget beslutter sig for en vej gennem Gudenådalen, fordi det kan stride mod EU’s krav om, at dyr og planter i internationalt beskyttede naturområder skal have gunstige forhold. Det har ikke været muligt at få et interview med transportminister Flemming Hansen (K), men i en skriftlig kommentar hæfter ministeren sig ved, at Danmark i Cowirapporten fremhæves for vores direkte miljøindsats i forhold til de borgere og myndigheder, der konkret berøres af vejprojekterne. »Processen omkring Silkeborgmotorvejen er et rigtig godt eksempel på, at vi i Danmark sætter hensynet til miljøet meget højt«, mener ministeren, der peger på, at »Vejdirektoratet har undersøgt rigtig mange løsninger«. Ministeren er overordnet tilfreds Miljøminister Connie Hedegaard (K) har netop været med til at få skrevet ind i regeringens infrastrukturkommission, at omkostningerne til miljø og støj skal regnes med ind i de kommende års trafikinvesteringer. Hun har ikke set Cowirapporten, men mener, at det i Danmark »jævnt hen lykkes rigtig godt at placere vejanlæg fornuftigt i forhold til miljø og natur«. »Og det skal vi også, for det er anlæg, der vil påvirke omgivelserne i mange år frem«, siger Hedegaard, der understreger, at man ikke kan lave en motorvej, der slet ikke generer. Miljøministeren vil ikke kommentere Silkeborgvejen, fordi regeringen har aftalt at melde samlet ud. Og sagen skal først op på et koordinerende møde, efter Vejdirektoratet om få dage er kommet med sin anbefaling af linjeføring.