Tøger Seidenfaden: Derfor laver vi avisen om

Hvad vil vi med de ændringer i den daglige avis, som vi præsenterer for første gang i dag? Hvorfor skal der laves om på Politiken, når undersøgelse efter undersøgelse viser, at det overvældende flertal af vore læsere er rigtig godt tilfredse med den avis, de får? Det skal der, fordi der i de seneste år er sket forandringer i mulighederne for at betjene offentligheden journalistisk. Forandringer, der udfordrer den seriøse morgenavis. Den vigtigste forandring er, at nyheder de seneste år har udviklet sig til et gratis gode, der stilles til rådighed for læsende mennesker på stadig flere måder. Det er både trafikaviserne og de nye gratisaviser eksempler på. Men størst betydning har internettet. Nettet er simpelthen bedre til at registrere, videreudvikle, og opdatere nyheder. Samtidig gør den ny teknologi, at nyheder spredes hurtigt til alle de nyhedsmedier, vi har adgang til i det daglige – aviser og net, men også radio, tv og mobiltelefoner. Uanset hvor nyheden kommer fra, kan man meget hurtigt få den gratis et eller andet sted. Unikt stof Den daglige avis skal stadig give et samlet overblik over nyhedsudviklingen. Men det kan ikke i sig selv begrunde, at vi kræver penge for vores avis. Avisen skal rumme noget andet og mere. Det er der ikke noget nyt i. Redaktører har i mange år hævdet, at netop deres avis var enestående til at give baggrund og perspektiv, oplevelser og indsigt. Kernen i den journalistiske forandring, vi gennemfører i Politiken, er, at dette krav om noget andet og mere, om noget unikt, gøres til selve udgangspunktet for vores artikler. Kravet til den enkelte historie er ikke længere blot det selvfølgelige »Er det nyt?« (det er det naturligvis – vi udkommer hver dag), men »Er det interessant?«. Og hvordan gør vi det så interessant, fascinerende, betydningsfuldt for vores læsere? Det er der mange svar på. Det kan være mængden af oplysninger. Det kan være den sammenhæng, historien sættes ind i. Det kan være fortællemåden og sproget. Det kan være den klassiske, undersøgende journalistik, hvor vi har gravet en god, gammeldags skandale frem. Der er ikke noget nyt i, at Politiken er fuld af unikt stof. Det har i mange år været tilfældet med vores anmeldelser, store dele af kulturstoffet, læserbreve, Kroniken og kommentarer. Og vi har selvfølgelig også trykt rigtig mange nyheder, som vores journalister selv har gravet frem. Det nye er, at hele vejen igennem avisen er vores journalister nu frisat til at gå efter sådanne unikke, vedkommende og interessante historier. Og det komplette nyhedsoverblik står lige oven over. Unikt er et stort ord. Det vil blive svært at leve op til, men det lyder også sværere, end det er. For en historie kan også være unik i kraft af, at vi har været til stede, og prioriteret en tæt og detaljeret beskrivelse af en begivenhed. Eller fordi vi har talt med et enestående menneske, som netop i dag har noget unikt på hjerte. Eller fordi vi har givet os den tid til at undersøge sagen, til at researche, som så mange medier hverken har vilje eller ressourcer til at bruge. Dialog med læserne Avisomlægningen rummer også en anden, bærende dimension: Vi vil i endnu tættere dialog med vores læsere. Politiken har altid prøvet at være mere end en avis med læser- og debatmøder, kulturtilbud, rejser og sågar indkaldelser til at demonstrere over urimeligheder. Vi har i flere år haft en Læsernes Redaktør, der prøver at tage brugernes parti, både når det drejer sig om at rette fejl, men også når det gælder om at tage fat i nakken på os selv, når vi begår større dumheder. Men vi vil gerne åbne os endnu mere. Vi vil på flere nye såkaldte blogs på nettet gå i dialog med jer om både vores journalistik og vores holdninger. Med omlægningen får vi også mulighed for at bringe langt flere af de utrolig mange læserbreve, I sender til os. Vi har fra i dag sat vores leder på forsiden, blandt andet for at vise, at vi i modsætning til mange andre medier faktisk har en holdning. Ja, vi mener ligefrem, at man bør have en holdning til den måde, vores samfund udvikler sig på. Men vi kræver ikke af jer, at I skal være enige med os. Vi vil gerne levere et modspil i samfundsdebatten. Men vi vil også gerne selv have et modspil. Vi glæder os naturligvis til at høre, hvad I synes om vore nye tanker, og den måde, vi udfører dem på. Men dialogen skal ikke stoppe med reaktionerne på dagens avisoplæg. Vi vil gerne gøre dialogen permanent – begge veje, og på kryds og tværs af det fællesskab med jer læsere, der er selve meningen med avisens eksistens. Velkommen til en fornyet Politiken. God læselyst.