Det var ikke en enlig svale, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i foråret lod sine embedsmænd hjælpe til med at arrangere en omstridt pressemiddag på Marienborg, mens Venstre i virkeligheden var værten.
Anders Fogh Rasmussen oplyser i en række svar til Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg, at i to andre tilfælde er invitationer til Venstre-arrangementer blevet »trykt på statsministerens brevpapir og udsendt af Statsministeriets ministersekretariat som led i den løbende sekretariatsbetjening af ministeren«.



























