Næsten to ud af tre danskere mener, at regeringen bør finde flere penge til landets kommuner.
Ifølge en meningsmåling, som Gallup har foretaget for Berlingske Tidende, peger 62 procent af de adspurgte på, at regeringen har stillet for stramme økonomiske krav til kommunerne og derfor bør sende flere penge, så det ikke bliver nødvendigt at skære ned på velfærdsydelserne i en stribe kommuner i Danmark.



























