»De har fået identificeret de værste problemer: Chaufførerne skal være opmærksomme og de skal være bedre til at orientere sig.«
Dansk Cyklist Forbunds direktør, Jens Loft Rasmussen, håber, at kurven over højresvingsulykker kan knækkes. Efter at en analyse fra Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har placeret en væsentlig del af ansvaret for de mange uheld, hvor lastbiler kører cyklister over, hos chaufførerne, så må det føre til selvransagelse i branchen, finder han. Men kritikken bør ifølge cyklistformanden ikke alene rettes mod chaufførerne.



























