Legetøjskoncernen Lego har bedt politiet i Varde om at undersøge, hvem der står bag nogle hjemmesider på internettet, hvor Lego-produkter er blevet brugt som led i en forhånelse af profeten Muhammed.
Informationschef Charlotte Simonsen oplyser, at Lego allerede i foråret blev opmærksom på misbruget af Lego-produkter, og i den seneste uge er den manipulerede udgave af et Lego-produkt igen begyndt at dukke op på diverse hjemmesider.



























