Det er ualmindelig dumt af radikale unge, at de har tegnet profeten Muhammed. Det mener gruppeformand Marianne Jelved, efter at det er kommet frem, at medlemmer af Radikal Ungdom (RU) i festlig lag under et introduktionskursus lavede tegninger af profeten.
»Det er svært at forholde sig til tegninger, man ikke kender. Men jeg synes, det er ualmindeligt dumt, for de unges forsøg på morskab taler for sig selv. Heldigvis ligger det ikke til Radikal Ungdom i almindelighed at lave den slags«, siger Marianne Jelved.



























