Dyrere mad og dårligere service i nye kommuner

En betydelig del af Danmarks ældre borgere vil opleve øget brugerbetaling.
En betydelig del af Danmarks ældre borgere vil opleve øget brugerbetaling.
Lyt til artiklen

I de sidste fire år har Nanny Christiansen fået sin varme mad bragt fra Kolding Kommune. Måltidet koster hende 32,50 kroner om dagen. Næste år skal Nanny Christiansen betale 38,75 kroner for det daglige måltid mad. Samtidig bliver det dyrere for hende at få maden bragt, og servicen bliver efter hendes mening dårligere. »Jeg synes, at det er forkasteligt«, siger Nanny Christiansen. I mindst hver fjerde af de nye storkommuner er der borgere, som vil blive ramt af øget brugerbetaling. Det viser et rundspørge, som Politiken har foretaget til de 98 nye kommuner.

Dyrere ældremad og børnepasning
48 har svaret, og af dem angiver 22, at kommunesammenlægningen medfører øget brugerbetaling i hele eller dele af den nye kommune. Rundspørgen viser også, at det især er de ældres mad og betaling for børn i SFO’erne, der stiger. Det er en af de effekter af regeringens kommunalreform, som har ført til vrede og folkelige protester flere steder i landet, mens politikerne i kommunerne har behandlet og vedtaget budgetterne for næste år.

I Kolding bliver Nanny Christiansens mad dyrere, fordi hendes kommune fra næste år skal lægges sammen med tre andre kommuner. Så skal serviceniveauet harmoniseres, og det betyder dårligere forhold nogle steder og bedre forhold andre steder.

Kolding bliver lagt sammen med Lunderskov, Vamdrup og Christiansfeld. I de tre øvrige kommuner betyder sammenlægningen, at de ældre har mulighed for at få maden billigere til næste år.

En pensionist i Christiansfeld betaler i dag 52 kroner for et hovedmåltid. Prisen omfatter også en såkaldt biret – enten en forret eller en dessert. Til næste år skal pensionisten i Christiansfeld ligesom Nanny Christiansen betale 38,75 kroner for maden. Biretten bliver til gengæld valgfri og vil koste 10 kroner ekstra.

Borgmester forstår vrede

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her