Mejdahl kritisk over for 24 års regel

Folketingets formand kritiserer i ny bog regeringens 24-års-regel.
Folketingets formand kritiserer i ny bog regeringens 24-års-regel.
Lyt til artiklen

»Det sure med det søde«. Sådan betegner Folketingets formand Christian Mejdahl (V) med vanlig forsigtighed sin kritik af 24 års-reglen i en ny bog 'Med formandens tilladelse'. Mejdahl læner sig op ad sin valgkreds i Aars, som ikke har lagt skjul på sine betænkeligheder ved regeringens stramme udlændingepolitik. »Mit spørgsmål har da været: Vil I hellere have dét, der var før? Nej, det vil vi ikke, men kan I alligevel ikke finde en mellemløsning, spørger de. Så spørger jeg, på hvilke områder – og for eksempel er der nogle, som er ømtålelige over for 24 års-reglen. Den er jeg heller ikke selv begejstret for. Men jeg forklarer, at det var en samlet pakke, og så tager de det sure med det søde«, fortæller Mejdahl i portrætbogen, som er skrevet af journalist Jette Hvidtfeldt og udkommer 3. november på forlaget Sohn. Mere bredt samarbejde i Folketinget Kritikken af den meget omdiskuterede reglen, som er sat i verden for at forebygge tvangsægteskaber, fører Mejdahl videre til overvejelser om det brede samarbejde i Folketinget. Han lægger ikke skjul på, at et snævert samarbejde alene med Dansk Folkeparti ikke hører til Mejdahls livret. »Det har jo en pris, for der er nogle i mit bagland, der ligesom jeg også gerne ville, at vi havde en større bredde i beslutningerne, at vi fik socialdemokrater og radikale med i nogle flere vedtagelser«, hedder det i bogen. Pia Kjærsgaard: Dybt illoyalt Formandens kritik modtages med glæde af de radikale, hvor gruppeformand Marianne Jelved glæder »bakker hans kristne livssyn op«. Til gengæld lægger både Dansk Folkeparti og Venstre afstand til Mejdahls kritik. DF-formand Pia Kjærsgaard er vred over, at formanden med sine betænkeligheder rammer statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). »Det er dybt illoyalt og pinligt for ham, og han skulle tage og koncentrere sig om at lede arbejdet i Folketinget«, siger Kjærsgaard til Jyllands Posten. Her lægger også Venstres politiske ordfører Troels Lund Poulsen afstand til Mejdahl: »Han repræsenterer overhovedet ikke Venstres linje«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her