Mange skeptikere havde forudset, at fremmedsprogene ville blive svækket som følge af gymnasiereformen, og nu ser det ud til, at de bange anelser er blevet bekræftet. Samtlige syv foreninger for sprogfagene i gymnasiet har ifølge Berlingske Tidende onsdag bedt om foretræde for Folketingets Uddannelsesudvalg for at gøre opmærksom på, hvor slemt det ser ud for alle andre fremmedsprog end engelsk. »Et fag som fransk er gået katastrofalt tilbage, og ud fra skolernes meldinger kan vi se, at det vil fortsætte til næste år. Vi står på kanten af afgrunden, og der er ingen grund til at vente, til vi er helt nede i afgrunden«, siger Frank Østergaard, formand for Fransklærerforeningen. Eleverne tilbydes færre sprog Sproglærerne er bl.a. utilfredse med, at det er blevet vanskeligt for eleverne at vælge en studieretning med tre sprog, da dette kun udbydes på få gymnasier.
Tidligere var det en del af den sproglige linje, der sammen med matematik blev afskaffet, da reformen holdt sit indtog fra skoleåret 2005-06. Fransk, spansk, tysk, italiensk, japansk, latin og russisk har alle oplevet tilbagegang i elevtallet som følge af reformen. Kun engelsk holder skansen, da faget er obligatorisk. »Det er ikke nogen god idé at ramme sprogfagene så hårdt. Globaliseringen foregår ikke kun på engelsk«, understreger Frank Østergaard. En følgegruppe af eksperter holder reformens virkninger under observation, og politikerne har tidligere udtrykt ønske om at se tiden an. Men denne nølen du’r ikke, mener fransklærernes formand. Følgegruppens formand, professor Katherine Richardson, medgiver, at i det ny gymnasium vil færre læse sprog i 1. og 2. g, men samtidig vil flere tage fagene på højt niveau. Hun kalder det dog dybt problematisk, at der findes så få muligheder for at læse tre fremmedsprog og opfordrer politikerne til at være opmærksomme på udviklingen.
