Danmark har ikke lovet at blive i Irak lige så længe som de amerikanske tropper. Det slog forsvarsminister Søren Gade (V) fast overfor Udenrigspolitisk Nævn i dag.
Enhedslisten havde bedt om en forklaring på, hvordan en embedsmand i Pentagon kunne få den opfattelse, at Danmark lydigt følger USA. Den opfattelse af den danske holdning gengav embedsmanden, Jessup Kelso overfor en gruppe danske folketingsmedlemmer, som var på besøg for et par uger siden. »Gade sagde, at han ikke kunne forstå, hvordan embedsmanden kunne få den opfattelse. Det ser jeg som en bekræftelse på, at den opfattelse havde altså embedsmændene og dermed amerikanerne«, sagde Enhedslistens Frank Aaen efter nævnsmødet.



























