Statsministeren forsøger nu at bremse den serie af angreb, som Socialdemokraterne har rettet mod indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), siden Folketinget åbnede i begyndelsen af oktober.
Det store oppositionsparti mener, at indenrigsministeren vildledte Folketinget, fordi en række kommuners økonomi har udviklet sig anderledes, end han forudsagde, da Folketinget i forsommeren vedtog reformen af den økonomiske udligning imellem kommunerne og samtidig låste skatteprocenterne fast næste år.



























