K-ledelse bag kritik af administration af udlændingeregler

Den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen bekræfter, at ledelsen støttter parties to udlændingeordførere.
Den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen bekræfter, at ledelsen støttter parties to udlændingeordførere.
Lyt til artiklen

Den konservative gruppe står bag kritikken fra partiets to udlændingeordførere, som mener, at udlændingelovgivningen bliver fortolket for stramt.

Det bekræfter den konservative leder, økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. »Vi har haft en diskussion i folketingsgruppen. Den tager vores ordfører op med ministeren«, siger Bendt Bendtsen. Bendtsen: Sager skal ikke løses i pressen Bendt Bendtsen understreger, at de konservative ikke kritiserer den udlændingelovgivning, partiet selv har været med til at gennem. »Jeg vil gerne slå fast, at de konservative står bag lovgivningen«, siger Bendtsen. »Men der skal findes en konstruktiv løsning på nogle konkrete sager. Det vil vores ordfører drøfte med ministeren, og de sager skal ikke løses i pressen«. K skal have møde med Hvilshøj Flere kommentarer har Bendtsen ikke til kritikken, som indfødsretsordfører Allan Niebuhr og integrationsordfører Henriette Kjær kommer med i Berlingske Tidende i dag. »Vi må finde ud af, hvordan vi kan få et fornuftigt ansigt på det, vi laver. Ellers bliver indtrykket af vores samlede udlændingepolitik, at den er menneskefjendsk«, siger Niebuhr til Berlingske Tidende. Det er en række enkeltsager, der får de konservative til at reagere. Blandt andet sagen om en 15-årig dreng, der står for udvisning til Sri Lanka, hvor hans eneste familie er en 17-årig bror, som er soldat i De Tamilske Tigre. De to konservative ordførere har bedt om et møde med integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) om administrationen af lovgivningen. Det er Rikke Hvilshøj helt indstillet på. »Jeg kan godt forstå, at man bliver berørt af avisernes historier om menneskeskæbner. Det gør jeg også. Men Allan Niebuhr har det privilegium – i forhold til den almindelige dansker – at han kan komme til mig og komme et spadestik dybere«, siger Hvilshøj. DF: De Konservatives opførsel under al kritik Dansk Folkeparti afviser fuldstændig den konservative kritik. »Det er under al kritik, at de konservative for at score stemmer behøver at bagtale ministeriets forvaltning. De kunne passende henvende sig i ministeriet«, siger udlændingeordfører Jesper Langballe (DF).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her