KL-formand: Danskerne skal stoppe klynkeriet

Lyt til artiklen

En sejr for aftalesystemet. Den udlægning er regeringen og Kommunernes Landsforening enige om, når de nu kan konstatere, at deres økonomiske aftale for 2007 er overholdt. »Jeg er glad for at vores samarbejdsform og det kommunale selvstyre har fået en fast platform for de nye kommuner«, siger finansminister Thor Pedersen (V). Den største opgave nogensinde Den heftige debat om kommunernes budgetter og de mange folkelige protester har fået flere til at stille spørgsmålstegn ved hele det kommunale selvstyre og ved den model, der betyder, at Kommunernes Landsforening indgår en samlet aftale for alle kommunerne. Det vil fra nytår sige 98 kommuner. »Jeg anerkender den store udfordring det har været for landets borgmestre. Det har været den største opgave nogensinde, og vi ved, at det har været svært«, siger Thor Pedersen.

Også KL-formand Erik Fabrin (V) roser landets borgmestre. Har alle anklagerne om nedskæringer så været forkerte? »Vi taler om en aftale under et, og det er klart, at under den aftale er der 98 kommuner, og de har ikke alt haft det lige nemt. Så der kan være nogle, der på enkelte områder har skåret ned, men så vil der være andre, som har haft råd til noget mere«, siger Erik Fabrin. At aftalen er overholdt er vel ingen trøst for den borger, der bor i en nedskæringskommune? »Jeg er enig i, at der er et kommunikationsproblem. Alle bør anstrenge sig for at fortælle sandheden«. De fleste er tilfredse Fabrin påpeger, at de danske borgere generelt er meget tilfredse med den kommunale service. »Så vi skal også sige til borgerne: Hold nu op med klynket og vær glade for det samfund, I bor i, og den service, der bliver leveret« Hvad er det for nogle borgere, der klynker? »Ikke nogen bestemte. Nogle synes, servicen kunne være højere. Sådan er det jo, når man får et stykke højt belagt smørrebrød, så kunne det altid være højere«. Men det er ikke klynk? »Det er ikke klynk. Men der har selvfølgelig været en voldsom debat, som vi nu kan se, ikke har været fuldstændig begrundet«, siger Erik Fabrin.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her