Flygtninge med posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) skal have mulighed for at få dispensation, når de søger om dansk statsborgerskab, mener en række danske læge- og traumeorganisationer.
Efter regeringen i december sidste år ændrede ansøgningskravene, har torturofre, der lider af sygdommen, ikke kunnet opnå dansk statsborgerskab. PTSD gør, at de ikke kan lære et nyt sprog. Men de nye ansøgningsregler anerkender ikke posttraumatisk stresssyndrom som dispensationsgrund. Derfor kan flygtningene ikke klare sig igennem dansktesten og ikke komme i betragtning.




























