Mere end to måneders ventetid på undersøgelse og behandling af børn og unge med psykiske lidelser skal udløse retten til at gå over i det private og få hjælp. I et forsøg på at slå de måned- og årelange ventetider ihjel er partierne i Folketinget – minus Enhedslisten – enige om at udvide den ventetidsgaranti, der i dag gælder for fysiske sygdomme til også at omfatte psykisk syge børn og unge. Ret til undersøgelse hos psykolog Fra 1. januar 2008 får børn og unge ret til en udredning – en undersøgelse – hos privatpraktiserende psykologer eller psykiatrikere, og fra 1. januar 2009 udvides garantien til også at omfatte privat behandling efter mere end to måneders ventetid på et offentligt tilbud. Af penge får psykiatrien – igen især børn og unge – 680 mio. kroner de næste fire år, og heraf går 55 specielt til at løfte ventetidsgarantien. Unge piger med spiseforstyrelser Den konservative sundhedsordfører Helle Sjelle glæder sig over garantien: »I første omgang bliver det børn og unge – herunder unge piger med spiseforstyrrelser – som slipper for de lange ventetider. Børne- og ungdomspsykiatrien er et forsømt område«, siger hun. Hjælp til spykisk syge kriminelle Det nye forlig, som er en del af det såkaldte satspuljeforlig, sætter også ekstra 120 mio. kroner af til at øge behandling og hjælp til psykisk syge kriminelle, og der er tilsvarende også 120 mio. kroner til at fortsætte det opsøgende arbejde uden for sygehusafdelingerne i de såkaldte psykoseteams. Det seneste forlig er den del af satspuljen, som ligger under Sundhedsministeriet. Tidligere er Socialministeriets midler fordelt, men endnu udestår de projekter, som ligger under henholdsvis Integrationsministeriet og Beskæftigeselsministeriet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























