Det er vist ikke en underdrivelse at sige, at det hører sjældenhederne til, når en araber melder sig ind i Dansk Folkepartis Ungdom.
Endnu sjældnere er det, at en araber bliver valgt som lokalformand i partiet. Ikke desto mindre blev det virkeligheden mandag aften, da Belal El-Khatib fra Himmelev blev valgt som lokalformand for i Roskilde Amt under en ekstraordinær generalforsamling, fordi den tidligere formand er fraflyttet amtet. Kristen arabisk-hebraisk israeler Belal El-Khatib er arabisk-hebraisk israeler og kristen – og han har boet i Danmark hele sit 16-årige liv. »Jeg meldte mig ind i DFU på grund af deres udlændingepolitik. Jeg er selv blevet chikaneret af indvandrerdrenge tre gange, fordi jeg er israeler. Én af gangene blev jeg truet med en kniv – og det var meget ubehageligt«, siger Belal El-Khatib. Enig med moderpartiet Også politisk er Balal enig med moderpartiet Dansk Folkeparti. Han mener, at reglerne for at opnå dansk statsborgerskab skal skærpes, og at det skal forbydes at gå med tørklæde. Selv mener han ikke, at det specielt, at han som araber har valgt at melde sig ind i DFU, fordi han som han siger »er så dansk, at det ikke er noget problem«, Belal El-Khatib går i folkeskolen og starter efter sommerferien på gymnasiet. Som lokalformand får han blandt andet til opgave at forestå udvidelsen af lokalforeningen i Roskilde, der pr. 1. januar 2006 tilføres kommunerne Faxe og Stevns, så lokalafdelingen ud over disse kommuner omfatter Roskilde, Lejre, Solrød, Greve og Køge Kommuner.



























