Ankenævnsformand vil have senere abort

Lyt til artiklen

Formanden for Abortankenævnet Torben Hvid mener, at abortgrænsen bør hæves fra de nuværende 12 uger, fordi de nye tilbud til alle gravide om nakkefoldscanninger først kan laves så sent, at resultaterne reelt er uden værdi for kvinden. »Man har valgt at give kvinder det valg, at de kan få en nakkefoldsscanning. Men sådan én laver man bedst i 13. uge, og så er det for sent til at få abort. Kvinderne sidder kort sagt med oplysninger, de ikke kan bruge til noget«, mener Torben Hvid. Han vil ikke selv udpege en ny grænse, men opfordrer læger og andre fagfolk til at komme på banen og skabe grundlaget for en politisk afvejning af det, Hvid lige nu ser som et alvorligt svigt af kvinderne. Flere lande med senere abort Næsten alle gravide kvinder vælger at få en nakkefoldscanning, men den kan bedst laves samtidig med, at tidsfristen for en abort udløber. Abortankenævnet er med til at bevilge aborter efter 12. uge, hvis der er tungtvejende grunde.

Flere europæiske lande har lagt grænsen for abort senere end Danmark. Torben Hvids kollega i nævnet Birgit Petersson er enig i, at 12-ugers grænsen bør diskuteres. »Vi står med et stort etisk problem. For i virkeligheden blev tilbuddet om nakkefoldscanninger trukket ned over hovedet på befolkningen, uden at vi fik en diskussion om undersøgelsernes konsekvenser«, siger hun.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her