Fodboldklubben FC Nordsjællands hovedaktionær, Allan K. Pedersen, har via sit firma AKP Gruppen købt rettighederne til Langelandsfestivalen.
Festivalen, der populært kaldes for ”Danmarks største havefest”, var ellers begæret konkurs af den største kreditor, men med Allan K. Pedersens engagement er det økonomiske fundament sikret. Den kommer nu til at indgå som et selvstændigt selskab i AKP Gruppen på linje med bl.a. Hotel Farum Park Sports– og Konferencecenter og Event Group.




























