Danskerrne føler sig mere presset på jobbet

Lyt til artiklen

Det er ikke lysten, der driver værket for halvdelen af danskerne. Ifølge en undersøgelse, foretaget for Ugebrevet A4, føler 49 procent sig presset til at arbejde mere, end de rent faktisk har lyst til. Hver fjerde har svært ved at afspadsere eller holde fri, mens mere end hver tiende dansker enten overvejer at kvitte jobbet eller allerede har afleveret en opsigelse som følge af for meget arbejde. Omkring 2.000 lønmodtagere har deltaget i undersøgelsen om deres forhold til arbejdet sammenlignet med for et år siden, og resultatet gør indtryk på stressforsker Naja Rod Nielsen, Statens Institut for Folkesundhed. »Det er selvfølgelig ikke nogen bæredygtig udvikling, når så mange medarbejdere løber stærkt og føler sig pressede. Det er ikke den måde, du får effektive medarbejdere på, og det giver sandsynligvis et højere sygefravær og i værste fald nedslidning og udstødning fra arbejdsmarkedet«, siger hun til ugebrevet. Der mangler kolleger Forklaringen er, at der er mangel på ledige hænder på arbejdsmarkedet og et højt tempo i hverdagen. Det betyder samtidig, at hver tredje lønmodtager arbejder mere end for et år siden, har mere travlt, føler sig stresset og har fået sværere ved at finde den rette balance mellem arbejde og fritid. Endelig bliver en tredjedel af de hårdtarbejdende danskere mødt med bemærkningen om, 'at du arbejder for meget', når de endelig har fri, viser undersøgelsen, der er foretaget af Analyse Danmark på basis af 1992 adspurgte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her