Undersøgelse: Thorning er tættere på almindelige mennesker

Lyt til artiklen

Efterårets rivegilde om kommunernes økonomi har tilsyneladende været en dyr affære for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Ifølge vælgerne har Socialdemokraternes partileder, Helle Thorning-Schmidt, i langt højere grad end statsministeren føling med 'hvad almindelige mennesker går og tænker'. For første gang i flere år mener et klart flertal desuden, at en socialdemokratisk-ledet regering vil være bedst til at sikre velfungerende sygehuse og ældrepleje. Det fremgår af en vælgerundersøgelse, som Ugebrevet Mandag Morgen har foretaget i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. Undersøgelsen omfatter 500 interview med personer over 18 år i perioden 23. – 26. oktober. Fogh er fortsat handlekraftig og troværdig I deres vurdering af Anders Fogh Rasmussens kompetencer giver vælgerne ham fortsat fine skudsmål, når det gælder handlekraft, viden og troværdighed. Til gengæld er der sket en markant tilbagegang i vurderingen af, om statsministeren har følingen med befolkningen. Mens et pænt flertal i 2005 fandt Fogh i besiddelse af denne egenskab – 52 mod 35 pct. – er det i dag kun 40 pct., der støtter den opfattelse, mens 43 pct. er uenige. Derimod ser vælgerne anderledes positivt på Helle Thorning-Schmidts evner på dette punkt: 52 pct. erklærer sig enige i, at det er én af handles stærke sider, mens kun 27 pct. er uenige. Politisk strid om kommunernes økonomi har gavnet Thorning Michael Kristiansen og Peter Mogensen, der har været personlige rådgivere for henholdsvis Anders Fogh Rasmussen og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S), føler sig begge overbevist om, at de seneste måneders politiske strid om den kommunale økonomi er den direkte årsag til den lavere vurdering af nogle af Fogh Rasmussens kompetencer. Men de erklærer sig også enige i, at det drejer sig om et øjebliksbillede, som kun bliver et problem for regeringen, hvis det får lov at blive stående. »Det giver ikke statsministeren grund til at ligge søvnløs, men nok til at stå en time tidligere op om morgenen«, fastslår Michael Kristiansen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her