Dansk Folkeparti afviser den pengeløse servicereform

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti har brugt forhandlingerne om finansloven til at spænde ben for regeringens ambition om, at forårets reform af kvaliteten i den offentlige velfærdsservice er et projekt, der ikke skal koste ekstra penge. Benspændet består af en pulje, som Dansk Folkeparti har krævet på finansloven for 2007. Puljen skal sikre, at der er penge til rådighed, så snart den faglige analyse af den offentlige service er klar næste sommer. »Hvis de offentligt ansatte skal tro på, at vi mener det alvorligt, så er det et godt budskab at sende, at vi vil bruge nogle penge«, siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl.

Thor P. vil gerne vente
Dansk Folkepartis krav om puljen var en af de knaster, der fik forhandlingerne om næste års finanslov til at trække ud over weekenden. Regeringen ville helst skubbe hele emnet om de offentligt ansattes løn- og arbejdsforhold til kvalitetsreformen til foråret.

»Nu skal vi først finde ud af, hvad udfordringen er. Hovedopgaven er, hvordan vi bedre kan udnytte de ressourcer, vi har«, som finansminister Thor Pedersen (V) sagde det i en forhandlingspause i weekenden.

Regeringens bekymring er, at sådan en pulje vil blive opfattet som et løfte om højere løn til de offentligt ansatte.

»Man skal passe meget på. Vi har et fint aftalesystem i Danmark, som betyder, at arbejdsmarkedets parter selv aftaler deres lønforhold«, siger Thor Pedersen.

DF: Vi forpligter os

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her