14-årig fik hjerneblødning efter angreb

Lyt til artiklen

En 14-årig dreng fra Vrå i Nordjylland lå i formiddag stadig i respirator efter et overfald, der medførte en hjerneblødning.

Ifølge Hjørring Politi er drengens tilstand kritisk. Overfaldet skete natten til søndag klokken 01.15 i en gyde til Jernbanegade i Hjørring, hvor drengen var gået ind for at tisse. Her fik han et knytnæveslag i tindingen af en mand, der stod sammen med to-tre andre. »Meget tyder på, at overfaldet var fuldstændigt uprovokeret«, siger den vagthavende hos Hjørring Politi. I første omgang var overfaldet ikke værre end, at den 14-årig kunne tage hjem i taxi til Vrå sammen med sine kammerater. Men søndag middag vågnede han op med voldsomme smerter i hovedet og tog på sygehuset, der så konstaterede, at drengen havde fået en hjerneblødning. Den 14-årige blev herefter kørt til Aalborg Sygehus og opereret. Hjørring Politi efterlyser vidner til overfaldet og formoder, at personer i den gruppe, som gerningsmanden tilhørte, må have set noget. Drengen har fortalt, at overfaldsmanden sandsynligvis var mørk i huden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her