Slutter i dag: Få Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Kæmpe jobbørs i København

Lyt til artiklen

Kom og få en rådhuspandekage og en snak med en arbejdsgiver. Det er det tilbud, de arbejdsløse i København får til januar, hvor kommunen står bag en af de hidtil største jobbørser i Danmark. Jobbørsen på Københavns Rådhus er dels en begyndelse på halvårlige jobbørser, dels en markering af, at Arbejdsformidlingen flytter ind hos Københavns Jobcenter. Beskæftigelsesborgmester Jakob Hougaard (S) siger, at jobbørsen bliver det nye værktøj, som beskæftigelsesforvaltningen systematisk tager i brug for at skaffe job til københavnerne. »Og bliver de en lige så stor succes, som vi forventer, så vælger vi måske at holde flere end to jobbørser om året«, siger Jakob Hougaard. Den første jobbørs vil have op til 40 jobboder, og allerede nu strømmer det ind med virksomheder, der mangler arbejdskraft og ønsker en stand til arrangementet. »På et arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne skriger efter arbejdskraft, så er det direkte møde mellem arbejdssøgende og arbejdsgiver den mest effektive måde at få folk i arbejde på. Derfor skal halvårlige jobbørser fremover skabe mere flow på det københavns arbejdsmarked«, siger beskæftigelsesborgmesteren. Der er tidligere blevet holdt jobbørser i blandt andet København og Aalborg. Begge steder med stor succes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her