I årevis har eleverne på Holmegaardskolen i Fensmark ved Næstved fået hovedpine og mistet stemmen, når de havde timer i lokale 44 på deres skole.
Men nu er det slut. Efter at have ladet lokalet undersøge adskillige gange har skolelederen givet op. Hun aner ikke, hvad der er galt med det mystiske rum, men nu bliver det degraderet til bogdepot.




























