De kommunale børne– og kulturchefer, organiseret i foreningen BKF, mener, at tiden er moden til at samle hele børne– og ungeområdet i et egentligt børneministerium. Det sagde formanden, Per B. Christensen på foreningens generalforsamling i Vejle. Han konstaterede i sin beretning, at området i øjeblikket er splittet op mellem fire forskellige ministerier.
»Det er afgørende, at de fire ministerier arbejder tæt sammen. Ellers vil det hæmme kommunernes bestræbelser på at yde en indsats, der er helhedsorienteret og sammenhængende«, mente Per B. Christensen.



























