Intern uro præger Venstre inden partiets landsmøde i weekenden.
Flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe havde ønsket et ekstraordinært møde for at få en forklaring på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) voldsomme udfald mod partifællerne Søren Pind, Leif Mikkelsen og Peter Christensen. Men mødet blev afvist.




























