PET: Radikalisering kan stoppes lokalt

Lyt til artiklen

Skolelærere, religiøse ledere, sagsbehandlere og nærbetjenten. Disse mennesker i lokalsamfundet kan have en vigtig rolle, når det gælder om at opdage unge, som er besat af tanker om at begå terror - og vel at mærke bremse dem, inden det går galt. Politiets Efterretningstjeneste satser nu på det lokale engagement i indsatsen mod farlig radikalisme. PET er ved at planlægge en konference, hvor temaet er »af-radikalisering«, oplyser PETs chef, politimester Lars Findsen. »Vi vil fokusere på, hvad man kan gøre, hvis man iagttager, at nogle unge er ved at blive radikaliseret«, siger han og understreger, at der ikke er tale om et felttog mod mere eller mindre stærkt troende muslimer. »Religiøsitet er selvfølgelig helt fint, men det er ikke i orden, hvis det udvikler sig i militant retning. Det gælder om at få grebet ind lokalt, så det aldrig bliver en sag for os. Sigtet er at promovere denne præventive tilgang til problemstillingen, at få bredt ansvaret ud og at få involveret flere«, forklarer Lars Findsen. Voldelige jihad-hjemmesider i kikkerten I kikkerten er de sociale myndigheder, skolerne og det lokale politi, som ofte er tæt på de unge, der bliver forblændet af voldelige jihad-hjemmesider på nettet og anden propaganda. Konferencen skal finde sted først i det nye år, og deltagerne skal bl.a. efter planen høre om britiske programmer, som drejer sig om af-radikalisering. Repræsentanter for det lokale politi, kommuner, udenlandske efterretningstjenester og andre vil blive inviteret. Radikalisering er et væsentligt element i vækstgrundlaget for terrorisme, mener efterretningstjenesten. Og i 2005 var dette emne netop i fokus på en international konference, som PET afholdt om 'Terrorismens rødder'. Her blev det påvist, at terrorgrupper i flere tilfælde har hvervet unge, som var blevet radikaliseret. Politiet har fået tjekliste Sidste år søsatte PET et projekt, som skulle inddrage det lokale politi i forsøget på at forebygge terror. Betjente fik udleveret et såkaldt action card med en række indikationer på, at en person kan være involveret i ulovligheder. Det kan være markante ændringer i livsstil, adfærd og udseende. Også ændring af navn, hyppig tab eller påståede tab af identitetspapirer, hyppig rejseaktivitet og en række andre ting står opført på listen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her