Den tidligere hollandske parlamentariker Ayaan Hirsi Ali opfordrede til at undgå for stor adskillelse mellem indvandrere og folk med dansk baggrund, da hun søndag var hemmelig gæst på Venstres landsmøde i Odense.
Udfordringen gælder for alle - også partiet Venstre, lød det. »Indvandrere skal lære sproget i deres nye land og ikke vente på at blive aktiveret. Men de indfødte skal også være åbne og imødekommende«, sagde den islamkritiske Ayaan Hirsi Ali fra talerstolen. Skrev manuskrip til myrdet instruktørs film Den somalisk fødte kvinde blev internationalt kendt, da en muslimsk fanatiker i 2004 myrdede filminstruktøren Theo van Gogh. Hirsi Ali havde skrevet manuskriptet til van Goghs kontroversielle film 'Submission' om kvinders vanskeligheder i islamiske samfund.




























