Regeringen vil have reform af offentligt ansattes løn

Sædvanen tro talte statsminister Anders Fogh Rasmussen uden manuskript, da han i dag bevægede sig rundt blandt medlemmerne på Ventres Landsmøde i Odense.
Sædvanen tro talte statsminister Anders Fogh Rasmussen uden manuskript, da han i dag bevægede sig rundt blandt medlemmerne på Ventres Landsmøde i Odense.
Lyt til artiklen

En reform af de offentligt ansattes løn bliver en vigtig del i regeringens kvalitetsreform. Reformen skal sikre, at offentligt ansatte i højere grad kan belønnes for en særlig indsats. Det fastslog statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i sin store politiske tale til Venstres landsmøde søndag formiddag. »Vi har nok været for dårlige til at udtrykke vores anerkendelse af de ansatte i den offentlige sektor«, sagde Fogh i den fem kvarter lange tale. Den største del af talen handlede om den kvalitetsreform af den offentlige sektor, som regeringen netop har affyret startskuddet til. Fogh understregede, at offentligt ansattes løn er et overenskomstspørgsmål, som regeringen ikke bare kan lovgive om. »Jeg står ikke her og udsteder gyldne løfter. Men jeg vil opfordre de offentlige arbejdsgivere til at overveje, om man ikke inden for lønrammen kan reservere nogle puljer til ekstra påskyndelse til de medarbejdere, der gør en ekstra indsats for at skabe bedre kvalitet i den offentlige sektor«, sagde Fogh. Han påpegede selv, at regeringen som arbejdsgivere for de statsansatte offentligt ansatte har muligheden for at gå foran. Brugerundersøgelser og efteruddannelse Anders Fogh Rasmussen gjorde det også klart, at undersøgelser af brugernes tilfredshed bliver et andet centralt punkt. Ligesom mere målrettet efteruddannelse af både offentlige ledere og medarbejdere. »Uddannelse af ledere bliver et centralt punkt, og måske skal vi i højere grad lade offentlige lederes løn være afhængig af resultaterne. Ligesom man jo gør i den private sektor«, sagde Fogh. På fredag kommer regeringen med det første udspil til, hvilke initiativer regeringen vil tage i forbindelse med kvalitetsreformen. Op til Venstres landsmøde udsendte regeringen et debatoplæg om de dilemmaer, der skal til debat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her