Lyngby-Taarbæks konservative borgmester, Rolf Aagaard-Svendsen, kan ånde lettet op. Politiet i Gentofte har besluttet, at det ikke vil sigte ham for vold mod tv-fotografen Christian Pedersen.
Borgmesteren langede ud efter fotografen fra TV2/Lorry under et interview på borgmesterenes bopæl. Interviewet handlede om, hvorfor Rolf Aagaard-Svendsen var måneder om at anmelde en tidligere leder af byens ungdomsskole til politiet, på trods af at en revisionsrapport havde konstateret alvorlige ueregelmæssigheder omkring ungdomsskolens økonomi.




























