Danmarks Lungeforening afsiger en hård dom over de nye rygeregler, som træder i kraft 1. april.
»Både rygere og ikkerygere efterlades med alt for meget tvivl, fordi det ikke er et rent rygeforbud. Især er det kritisabelt, at man må ryge, hvis man har sit eget kontor, for det slører budskabet om, at passiv rygning er farligt. Vi ved jo, at partiklerne fra røgen siver ud fra rummet. Det er ikke godt nok, og det er utrolig ærgerligt«, siger direktør i Danmarks Lungeforening Charlotte Fuglsang.




























