Årets iltsvind i de danske farvande er nu stort set blæst over. Kun på dybt vand i Mariager Fjord, Flensborg Fjord og Aabenraa Inderfjord er der stadig kraftigt iltsvind.
Ellers fik stormen og stormfloden 1. november samt kuling i ugen forinden generelt pisket ny ilt i bølgerne, så Limfjorden og det sydlige Lillebælt - der også har været hårdt ramt - rettede sig meget.



























