TV2's nye radiodirektør Jens Rohde får nu uventet støtte i det politiske stormvejr, han er landet i med sine udtalelser om, at Socialdemokraternes leder Helle Thorning Schmidt er kommet lettere til magten, fordi hun er kvinde.
Støtten kommer fra Enhedslistens medieordfører Per Clausen, der kalder det urimeligt, at blandt andre Socialdemokraterne har kritiseret Jens Rohdes udtalelser og forlangt kulturminister Brian Mikkelsen i samråd om sagen.



























