Faderhusets regnskab strider mod loven

Lyt til artiklen

Ejeren af Ungdomshuset på Jagtvej i København har blandet fiktive millioner ind i et i forvejen vaklende årsregnskab. Eksperter mener, at regnskabet fra frikirken Faderhuset er i strid med loven, skriver gratisavisen Dato. »Det er helt ude i hampen. Det bør kunne få firmaopløsende konsekvenser,« siger advokat Knud Foldschack, der for nylig deltog i forsøget på at få Faderhuset til at sælge Ungdomshuset tilbage til de unge brugere.

Leje fejlagtigt bogført

Firmaet Human A/S, der ejes af frikirken Faderhuset, har i sit regnskab for 2005 medtaget 1,8 millioner kroner, som de forventer at få i leje fra Ungdomshusets brugere fra det alternative miljø. Imidlertid fastslog byretten allerede i januar 2004, at de unge ikke skulle betale, fordi bygningen ikke er deres. Det blev stadfæstet i Landsrettens dom fra august i år. »Det er mere lovligt at bogføre en lottogevinst på en million, hvis du har købt et lod på fem kroner. Der har du trods alt en chance for at få pengene ind,« siger Knud Foldschack til Dato. Lektor i revision Kim Klarskov Jeppesen har tidligere vurderet, at økonomien i Human A/S er vaklende. Firmaet er nemlig kun baseret på Ungdomshusets værdi og de 1,8 million kroners lejekrav.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her