Socialminister Eva Kjer Hansen (V) rykker atter ud med en beklagelse.
Socialministeren - som tidligere har måttet trække sine udtalelser tilbage om fordele ved øget ulighed i samfundet - beklager denne gang, at hun har sagt, at de nye private plejehjem skal have lov til at forskelsbehandle de ældre og for eksempel frasortere dem ud fra deres religiøse opfattelser.




























