65 mennesker har fået roskildesyge, sandsynligvis efter at have spist sandwich fra Claus Meyers frokostkøkken på Kattegatvej 53 på Østerbro i København, oplyser virksomheden Meyer & Tingstrøm Personalerestauranter, der arbejder på at finde årsagen til sygdomsudbruddet.
De smittede tilhører en gruppe på fem virksomheder med tilsammen 250 ansatte, der fik leveret sandwich fra frokostkøkkenet fredag den 1. december.



























