Det gav et ordentligt drøn, da et rangerlokomotiv til aften bragede op bagi et holdende regionaltog på stationen i Nykøbing Falster.
Hos DSB oplyser man, at regionaltoget holdt ved perronen, men da der var tyve minutter til, at det skulle afgå, var der ingen passagerer i. Føreren af det lille rangerlokomotiv, en såkaldt köf, måtte efter uheldet køres til skadestuen med skrammer på benene.



























