En mand mistede livet i en færdselsulykke, da han søndag aften kørte galt lige uden for Juelsminde, oplyser politiet i Horsens. Manden sad ved rattet i en varebil og kom kørende ad Vejlevej, men mistede lige før bygrænsen herredømmet over bilen.
Hjulene kom ned i grøften på højre side, hvorefter føreren tilsyneladende forsøgte at rette op - men bilen trillede rundt og ramte autoværnet i den modsatte side af vejen.



























