Sex på skoleskemaet er godt

Seksualundervisning varierer fra skole til skole. Her undervises der på  Nordstrandskolen i  Dragør.
Seksualundervisning varierer fra skole til skole. Her undervises der på Nordstrandskolen i Dragør.
Lyt til artiklen

Det er sjovt, spændende og skønt. Og det er noget, rigtigt mange i et eller andet omfang beskæftiger sig med det meste af livet. Sex altså.

Alligevel synes langt de fleste, at det er noget så pinligt at tale om. Men selv om emnet kan give forældre, lærere og elever røde kinder og vigende blikke, er seksualoplysning den bedste måde at mindske antallet af kønssygdomme og teenagegraviditeter – så de unge kan tage et oplyst valg. Til inspiration Med det udgangspunkt har WHO undersøgt seksualundervisning i 26 lande. Selv om resultaterne fra de 26 lande er forskellige, er meningen ikke at sammenligne landenes seksualundervisning. Meningen er derimod, at landene kan lade sig inspirere af hinanden til at sætte sex på skoleskemaet på den bedst mulige måde. Og selv et land som Danmark, hvor vi nok ser os selv som særdeles seksuelt frigjorte, kan lære noget. »Vores selvforståelse er, at vi gør det godt på det her felt. Men på nogle punkter er vi bagud«, siger Bjarne B. Christensen, sekretariatschef for Sex & Samfund: »Vi har for eksempel ikke et system, hvor lærerne uddannes til at undervise i seksualundervisning«. Det betyder, at den danske seksualundervisning varierer fra skole til skole, og at det bliver helt op til den enkelte lærer, om budskabet bliver formidlet på en måde, der hverken er fordomsfuld eller kedelig. Sex & Samfund mener derfor, at seksualundervisningen skal professionaliseres. Positive vendinger WHO-undersøgelsen tager ikke stilling til, hvad der er god seksualundervisning, og hvad der ikke er, men rapporten giver dog et bud på, hvordan seksualundervisningen skal være. »Det er for eksempel vigtigt, at seksualitet bliver omtalt i positive vendinger. Nu er det ofte sådan, at seksualitet bliver omtalt i negative vendinger som »pas nu på« og »husk nu at bruge kondom«, men sex er en positiv ting i menneskers liv, så det er vigtigt ikke at skabe skræmmekampagner«, siger Vicky Claes, der er regional direktør for International Planned Parenthood Federation (IPPF). Alderen ikke afgørende Vicky Claes vil ikke sætte en alder på, hvad hun synes, er en god alder at debutere seksuelt i. »Det er ikke alderen, der er afgørende, men hvornår de unge er klar. Unge har ret til at udtrykke deres seksualitet«, siger hun og peger på, at mennesker er seksuelle væsener lige fra fødslen, og at WHO-undersøgelsen bl.a. viser, at man i Tyskland starter seksualundervisningen allerede i børnehaven – bare lige til inspiration ...

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her