Vælgernes tillid til statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som regeringsleder styrtdykker efter hans familie- og forbrugerminister Lars Barfoed (K) blev tvunget væk fra taburetten på grund af kødskandalen.
Således afslører en meningsmåling udført af Analyse-Danmark for Urban, at mere end to ud af tre danskere - svarende til 68 procent af de 826 adspurgte - mener, at det har svækket statsministeren, at regeringens støtteparti Dansk Folkeparti svingede kniven over Lars Barfoed.




























