Falske julemænd taget af politiet

Lyt til artiklen

Otte falske julemænd var mandag på aktion i Magasin i København. Klokken 12 begyndte de otte udklædte julemænd at gå rundt i butikken, og formålet var angiveligt at hive varer ned fra hylderne og forære dem til kunderne. Men inden de nåede så langt, fik politiet fat i dem, og de blev pænt ledsaget til udgangen, og ingen blev anholdt. Det fortæller den centrale vagtleder fra Københavns Ordenspoliti til Ritzau. Politiet var forberedt Det koordinerede julemands-raid skulle formentlig være en genoplivning af en lignende happening, der for præcis 22 år siden - i 1974 - førte til en masseanholdelse af omkring 30 julemænd, som stormede selvsamme Magasin og delte 'gaver' ud til kunderne. Dengang var det teatergruppen Solvognen, der stod bag aktionen. Af de otte julemænd, der altså aldrig rigtig nåede at komme i aktion, var seks fra Danmark, mens to af dem kom fra Schweiz. Politiet havde på forhånd fået nys om aktionen og var derfor klar til at afværge 'julemændenes' aktion.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her