Indtægter: Kontanthjælp, boligsikring, børnepenge og -bidrag: 15.800 kr. Udgifter: Husleje, forsikringer, lån m.m.: 13.300 kr. Rådighedsbeløb: 2.500 kr. Kan undvære: Fjernsynet Camilla Mollerup er 33 år og alene med fire børn på 6, 10, 13 og 14 år. Hun lider af en blodsygdom, der gør hende meget træt. Hun er ved at søge om revalidering for at få sig en uddannelse. Hvorfor har du ikke et arbejde? »Jeg har aldrig fået en uddannelse. Jeg fik mine børn tidligt og har haft småjob indimellem: pædagogmedhjælper, på fabrik osv.«. Er der nogle ting, du savner i hverdagen? »Ja, jeg ville gerne kunne købe ordentligt ind. Komme hjem til børnene og sige: I aften skal vi have lækker mad. Og ikke skulle sige: Det har vi ikke råd til, når børnene kommer hjem og siger, at der er noget, de mangler«. Er der noget, du kunne undvære? »Jeg hverken ryger eller drikker. Hvis vi skulle skære mere ind til benet, skulle det være fjernsynet; det koster jo i licens, og vi betaler jo også en afgift i ejendommen for kabel. Det er vel en slags luksus ...«. Er det kun penge, der bestemmer, om man er fattig? »Det er et godt spørgsmål. Ja, det synes jeg. Folk tror tit, at hvis man er fattig, er man et håbløst socialt tilfælde. Sådan ser jeg ikke mig selv: Vi har ikke noget misbrug. Vi drikker og ryger ikke. Mine børn er meget dygtige i skolen. Jeg føler mig ikke som et socialt tilfælde. Men jeg har ikke ret mange penge«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























