Heidi Astrup er 42 år gammel og bor alene med sin datter på 5 år. Efter en rideulykke i 1991 har hun haft både fysiske og psykiske men. Hvorfor arbejder du ikke? »Jeg mangler en helbredsmæssig udredning på arbejdsmedicinsk klinik efter arbejdsulykke til hest i 1991 – har både fysiske, psykiske og måske også neuropsykologiske men. Har desuden gennem årene fået en større afstand til arbejdslivet, og presset fra samfund og familie har tæret yderligere på mine psykiske ressourcer«. Vil du betegne dig selv som fattig? »Ja«. Hvorfor? »Jeg stifter gæld hver måned på 2.000-3.000 kr. for at få det til at hænge sammen – altså få mad på bordet og det at bruge penge på helt basale ting som tandlæge, medicin etc. Jeg har de økonomiske problemer med mig døgnet rundt – jeg er ikke deprimeret, men det er, som om en tung grå sky altid dækker for solen – imens solen skinner på alle de andre. Jeg har ikke råd til at indfri selv små økonomiske køb af varige forbrugsgoder«. Er det kun pengene, der betyder noget for, om man er fattig? »Nej, man skiller sig også ud socialt – man kan ikke tale med, når der tales om julegaver, feriemål, nye støvler, besøg hos frisør og så videre. Og så kan man skabe en pinlig stemning, hvis de spørger, hvor vi har holdt ferie. Så man deltager enten mindre i socialt samvær med mere velstillede – eller man sidder bare og hører på, mens de fortæller«. Har du noget, som du kan undvære, hvis du skulle spare penge? »Jeg overvejer at opsige min husstandsforsikring og mit HK-medlemskab, for det vil give mig små 700 kroner mere om måneden. Jeg kan ikke finde andet at spare på. Jeg er altid opmærksom på, hvor jeg kan spare eller tjene lidt penge. Jeg samler da også en pantflaske op på gaden«. Hvad gør du med julegaver? »Jeg har i år brugt for 2.000 kr. til julegaver fordelt på 5 børn og 2 voksne – de penge har jeg sparet op igennem hele året«. Kan du se en vej ud af din dårlige økonomiske situation? »Nej, slet ikke – jeg har igennem de sidste 26 måneder bygget en gæld op på 75.000.kr., da jeg har en husleje på 7.100 kr. om måneden. Jeg håber at kunne få noget billigere at bo i meget snart. Så gælden i det mindste ikke fortsætter med at vokse«. Er der noget, du savner at kunne bruge penge på? »Ja – at kunne handle lidt mere impulsivt og lystpræget, undgå kun at vælge det billigste. At kunne gå på café eller spise lidt inde i byen, hvis man lige pludseligt bliver sulten, og ikke altid selv have madpakke og vand med, men bare købe noget«. Hvad ville du købe, hvis du havde råd? »Et par rigtige briller med glidende overgang i stedet for dem, jeg har fra TIGER-butikken. En ny seng til mig, et lille stereoanlæg, en symaskine og et sykursus, at Marie kunne gå til ridning«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























