Nyhedsavisens skarpe reaktion på Pressenævnets kritik af avisens eksponering af DFU-tegningerne vækker uenighed blandt medie-topfolk.
Redaktør for Nyhedsavisen David Trads sagde i går til Politiken.dk, at »jeg synes, det er pinligt, at de mennesker ikke kan forstå, at det var rigtigt at bringe den nyhed frem«, og kom med navngiven kritik af flere medlemmer af Pressenævnet, som han mener »har diskvalificeret sig selv«.




























