Ansvaret for urolighederne på Nørrebro sidste lørdag må bæres af aktivisterne fra Ungdomshuset og deres sympatisører. Det mener et flertal af befolkningen ifølge en ny MEGAFON-undersøgelse på TV 2. Hele 82 procent af de adspurgte mener, at det primære ansvar ligger hos de unge, mens kun 2 procent peger på politiet i denne sammenhæng. På den baggrund er det ikke overraskende, at 67 pct. af befolkningen er af den opfattelse, at Ungdomshuset skal ryddes, mens 24 pct. mener, det er bevaringsværdigt. SF og Enhedslistens vælgere vil bevare Ungdomshuset Blandt SF’s og Enhedslistens vælgere er der flertal for en bevarelse af Ungdomshuset, mens alle øvrige vælgere er massivt for en rydning. Den negative opfattelse af Ungdomshuset er gældende på tværs af aldersgrupper, med det enkelte forbehold, at de helt unge (18-29 år) er en anelse mere positive end den øvrige befolkning. Men selv blandt de helt unge er der et klart flertal for en rydning (37 pct. for bevarelse, 56 pct. for rydning). Flertal mener, at de unge skal have et andet hus Selv om demonstrationen har haft en negativ effekt på Ungdomshusets image, er der dog stadig forståelse i befolkningen for, at de unge skal have tilbudt et alternativt værested. 51 pct. mener at Københavns Kommune skal tilbyde brugerne et nyt hus, mens 39 pct. ikke støtter dette. Der er en meget markant politisk sammenhæng i dette spørgsmål. Blandt V/K/DF vælgerne er der således et klart flertal imod et nyt ungdomshus, mens der blandt de øvrige vælgere er et meget klart flertal for.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























